Jeg har altid været den dovne type. Det har aldrig rigtigt ramt mig på en dårlig måde. Jeg går stadig op i At holde hvad jeg lover. Jeg er klar over. Hvad der er vigtigt. Og får altid bearbejdet de ting jeg har prioriteret i mit liv. Min dovenskab handler mest om At jeg sjældent kaster mig ud i ting. Som jeg ikke ser et klart formål med Hvis noget ikke er nødvendigt, så undlader jeg typisk, at gøre det.
Det kan, men nogle gange godt tage lidt tid, at finde ud af. Hvad der rent er nødvendigt, at gøre. Og hvad der uden problemer kan ignoreres. I flere år fandt jeg det ikke nødvendigt, at dyrke motion eller også på anden måde være fysisk aktiv. Det virkede ikke særligt presserende, da jeg var i 20?erne og ikke mærkede de store problemer i min krop Men på et eller også andet tidspunkt, så bliver man indhentet af en usund livsstil. Jeg var nødt til, at gøre noget. Mit helbred var nu blevet en prioritet.
Mit første mål var, at finde en eller også anden sportsgren jeg kunne kaste mig ud i; De få gange jeg har sat fod i et træningscenter har jeg altid hadet. Det der med, at løfte vægte i et motionscenter fyldt med svedige mennesker er ikke særligt tiltalende for mig. Samtidig fandt jeg det usandsynligt At jeg ville kunne motivere mig selv til, at tage derhen dagligt. Sport ville være bedre. Det ville give mig mulighed for, at komme ud i det fri. Og forhåbentligt ville jeg spille med nogle mennesker. Der ville motivere mig til, at møde op.
Men hvilken sportsgren skulle det være? Der er flere muligheder derude Men ingen af dem tiltalte mig rigtigt mere end de andre. Jeg tror på, at alt kan være sjovt Hvis man har lagt tid i At blive god til det Så jeg besluttede mig for, at spørge min kolleger hvad for noget sport de går og laver. Jeg tænkte, at den tilgang ville kunne slå to fluer med ét smæk. Det ville gøre det let for mig, at vælge en sportsgren. Og jeg ville allerede kende nogle. Der kunne kommentere på det Hvis jeg ikke mødte op. Det burde kunne tvinge mig afsted;
Det viste sig At alle mine kolleger spillede golft. Det virkede som en fornuftig sportsgren for mig Så jeg tog med dem ud på golfbanen. Her fandt jeg hurtigt ud af. Hvor utroligt ringe jeg var til, at spille golf. I forhold til mine venner. De havde alle flere års erfaring med, at spille golf. Og jeg var både imponeret over dem. Og skuffet over mig selv.
Jeg havde lyst til, at give op. Tage denne skuffelse som en undskyldning for, at være doven igen Men, så kiggede jeg ned på min nike golf polo. Og det var som om Nike logoet talte til mig. Det sagde?Just do it!?. Og det gav mening for mig. Det var løsningen. Glem alt om, at være god eller også dårlig. gør det? kom afsted!, Så jeg mødte op. Dag efter dag; På golfbanen og øvede mig. Jeg var den sidste af mine venner til, at komme i gang med, at spille golf Men jeg er klart den. Der er mest konsistent. Der er ikke noget der holder mig tilbage. Ingen dårlige undskyldninger får lov, at stå i vejen. Det har gjort At jeg i dag. Er den bedste golfspiller i min vennekreds.