En bolig plejede bare at være en ”genstand” man kunne købe, eje, udleje eller sælge. Den adskilte sig altså ikke fra andre fysiske ejendele: boligen blev set som en samlet enhed. Der var altså ikke som sådan forskel på, om man solgte en bolig eller en guitar. Begge dele består reelt af mindre enheder: en bolig har vægge, møbler, el-installationer, vinduer og så videre. En guitar har strenge, et resonanskammer, et gribebræt og så videre. Men vi ser bort fra disse enkelte dele, da de isoleret set ikke er interessante. Når man køber en guitar, så har man en klar formodning om, at man får hele guitaren: altså at alle delene følger med. Det samme kan man sige om en bolig: man behøver ikke at gå op i de enkelte dele, da det er almindelig sund fornuft, at alle de relevante ting er en del af det, vi kalder for en ”bolig” i daglig tale.

Mange af os tænker nok stadig på boliger på samme måde. Det er en ganske fornuftig måde at tænke på: der er ingen grund til at fokusere på detaljerne, når det er helhedsbilledet vi er interesserede i. Når vi går rundt i en bolig, som vi overvejer at købe, så har vi altså ikke en tjekliste med 500 forskellige ting, vi lige vil se an. Det ville ikke give mening: det ville tage flere uger at gennemgå en bolig på den måde, og man ville ikke rigtigt få noget ud af det. I stedet træder man ind i boligen, og ser sig omkring, for på den måde at danne sig et samlet indtryk af helheden. Vi ser ikke elementerne i isolation, men samler dem op med vores sanser, og bygger en indre model af boligen som et samlet objekt. Vi lægger selvfølgeligt mærke til store problemer og mangler, men de behandles typisk heller ikke på isoleret vis: i stedet farver de vores samlede indtryk af boligen som genstand. Hvis en bolig er i dårlig stand, med et utæt tag og mug på væggene, så tænker vi ikke rigtigt på de ting som isolerede problemer: vi konkluderer i stedet, at boligen er i dårlig stand, og træffer vores beslutning ud fra dette helhedsindtryk.

Men det er måden vi mennesker tilgår et boligkøb på. Rent lovgivningsmæssigt fungerer det dog på en noget anden måde. Lovgivningen omkring køb og salg af boliger i Danmark betragter langt hen ad vejen ikke boligen som en samlet enhed. Boligen deles derimod op i en række bidder, der passer ind i kategorierne for de forskellige regulativer, der omfatter boligmarkedet.

Energimærkning af boliger er et godt eksempel på denne opdeling. Det er i dag et lovkrav, at en privat bolig skal energimærkes, før den må sættes til salg. Loven peger altså på en specifik del af boligen (dens energiforbrug) og stiller specifikke krav til den, som ikke knyttes direkte sammen med helhedsindtrykket af boligen. Det er vigtigt at holde sig dette for øje, når man selv er på udkig efter en ny bolig.